lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår!

Jeg vil ønske alle et rigtig dejligt nyt år! Jeg håber alle får en dejlig aften og at I får et godt år.
Knus fra Rita

torsdag den 29. december 2011

Strikkepindene gløder

Endelig kan jeg vise lidt af det jeg strikkede til jul - nu er det jo afsløret for modtagerne! Jeg er også i gang med at strikke lange strømper til mig selv nu og jeg har bestillinger fra mine piger, så pindene gløder! De to øverste billeder er halstørklæder, såkaldte skorstensrør. De næste tre billeder er sokker og det sidste er mine lange sokker!









mandag den 19. december 2011

Travlhed

Så er det 8 dage siden jeg skrev et indlæg sidst. Jeg har haft lidt travlt med julegaver i mellemtiden. Der er hele 7 børnebørn som skal have. Jeg mangler lige det sidste ved 2 af gaverne, som er hjemmestrikket. Det kan være jeg tager billede af dem og lægger her på bloggen.
Jeg er også rendt ind i en forkølelse og ondt i halsen, så tempoet og energien er ikke helt som jeg kunne ønske. Jeg har dog været inde og lave om på opsætningen på min blog. Jeg elsker at flytte rundt på møblerne i mit hus og det er ikke anderledes med min blog. Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet, men må prøve mig lidt frem, til jeg synes den passer.
Jeg ønsker alle en god mandag
Knus fra Rita

søndag den 11. december 2011

Lady og Vagabonden



Lady og Vagabonden har fulgt mig igennem tykt og tyndt de sidste 13-14 år. Jeg synes de er så søde de små porcelænsfigurer, men jeg mangler en af Vaks. Ham har jeg aldrig kunnet finde nogen steder. Hvis nogen ved hvor jeg købe ham, vil jeg blive glad for at få det at vide. De små hvalpe er ca. 1-2 cm høje, så Vaks skal gerne være i samme størrelsesorden. Nedenunder er der nogen sjove nisser i porcelæn.
Hav en god adventssøndag allesammen!

fredag den 9. december 2011





Som vinden blæser

Er der forøvrigt nogen som ved noget om klokken i indlæggene? Når jeg udgiver et indlæg, så kommer der et helt andet klokkeslæt end det, det i virkeligheden er. Uret går som vinden blæser og det siger jo ikke så lidt her i dag. Det indlæg jeg udgav sent i går, det har pludselig ændret sig til kl 08:54.
Det er nok ikke så vigtigt, men et irritationsmoment alligevel. Nå, men det var den gå-tur med hunden. Jeg slipper jo ikke for at komme ud i det møg-vejr.
Vindblæst hilsen fra Rita

Begynder vanskeligheder

Sikke dog et stormvejr i nat og formiddag. Det er vel nok godt at husene er hule!
Jeg har prøvet at sætte billeder ind i mit indlæg, men der sker bare ikke det mindste. Men jeg synes jeg er godt i gang ellers, så jeg skal nok hitte ud af det på et tidspunkt.
Nu er det tid at komme ud og lufte den lille hund, så jeg vil ønske jer alle en dejlig aften.
Hilsen Rita

torsdag den 8. december 2011

På vej

Nu er jeg godt i gang med at lave min blog. Det er jo lige det med at finde ud af, hvordan det hele virker. Jeg har ikke prøvet det før, så jeg er en ren novice.
Jeg har fået lagt nogle billeder ind fra min stue og et af min lille hund. Derudover har jeg prøvet at installere forskellige funktioner på siden, men det er ikke blevet til så meget endnu. Øvelse gør mester, så jeg må jo bare klø på!

Godnat til jer alle