lørdag den 28. juli 2012

Chokerende oplevelse

Det var meningen jeg skulle lave et indlæg om vores tur til Frilandsmuseet, men jeg har idag haft en chokerende oplevelse, så jeg kan ikke lige samle mig om det indlæg! Jeg var med min datter og barnebarn ude i deres kolonihave og pludselig hoppede en stor hund over havelågen og ud på stien hvor vi var og overfaldt min lille papillon Genie. Hunden væltede først mit lille barnebarn og bagefter bed den Genie i ryggen og rystede hende. Vi kørte straks til dyrlægen og hun har fået noget smertestillende og antibiotika og renset sår. Jeg kan først få hende røntgenfotograferet på mandag, fordi det er kontant betaling når man kommer i weekenden og det ville koste i omegnen af 5000 kr. pga weekend tillæg, og så mange penge har jeg ikke. Dyrlægen mente at hun måske godt kunne vente til mandag. Jeg skal bare ringe hvis hun får det værre eller der bliver noget med vejrtrækningen. Genie ligger bare og jeg kan se hun har det dårligt, men jeg håber det bedste og jeg fik noget smertestillende med hjem. Det var en rigtig skrækkelig oplevelse og mit lille barnebarn skreg af rædsel da han så den store hund bide og ruske Genie. Han var med til dyrlægen og så at Genie blev behandlet, så han kunne se at det nok skal gå godt. Vi har efterfølgende været nede hos vedkommende som har hunden og han var meget bekymret for lille Genie. Den store hund er forsikret, så dyrlægeregningen kan blive betalt. Min datter lagde ud for den forløbige undersøgelse og det var næsten 1500 kr. Sikke en dag! Rita